Elsebeth Christine Priesz
- Født: 24 Sep. 1728, Kirchenkreis, Eutin, Schleswig Holstein
- Ægteskab (1): Christopher Hendrich Bredtfeldt
- Død: 25 Okt. 1817, Sakskøbing i en alder af 89 år
Notater:
Boet efter Christopher Henrich Bredfeldt.
Elsebeth Christine Bredfeldt var kommet med sin mand Christopher Henrich Bredfeldt til Lolland fra Holsten i 1799 eller lidt før. C.H. Bredfeldt købte i 1799 godset Baadesgaard, der ligger mellem Nakskov og Rødby, og solgte det i 1804 med ret til at blive boende. Han døde samme år, men Elsebeth Christine Bredfeldt kunne blive på Baadesgaard. Hun havde fra 1. november 1809 ophold hos sin søn Nicolai, der 1812-1814 ejede Rørbek Mølle og siden blev købmand og brændevinsbrænder i Sakskøbing, hvor han i 1816 fik borgerskab. Skiftet Elsebeth Christine Bredfeldt hørte under Sakskøbings byfoged. I Sakskøbing skifterets møde den 24. november 1817 blev disse arvinger til afdøde opregnet: 1. En Søn Kjøbmand Nicolaus Bredtfeldt har i Byen, 43 Aar, tilstede. 2. en Søn Marcus Diderik Bredtfeldt, 52 Aar, bosiddende i Dannemare, tilstede. 3. En Søn, Christopher Hendrik Bredtfeldt, 37 Aar, Møllersvend paa Svanevig Mølle, tilstede. 4. En afdød Søn, Anthon Frederik Bredtfeldt, Rødbye, der har efterladt sig følgende Børn: a. En Datter Stine, 16 Aar b. En Datter Line, 14 Aar c. En Datter Sophie 9 Aar d. En Datter Rikke 7 Aar 5. En Datter Cicilie Kirstine, Enke efter Hollænderieforpagter Sebelin, paa en Gaard ved Lut- jenborg, kaldet Vedekamp - i Holsten. 6. En Datter Frederikke Lovise Grühn, Enke efter afdøde Hollænderieforpagter Grühn, boende paa Christiansholm, tilstede. 7. En Datter Dorthea Kirstine, gift med Skytten Romler ved Nestved. 8. En Datter Marie Elisabeth, gift med Møller Pedersen i Musse, hun saavelsom hendes Mand var til stede. Sammenholdes denne liste med den tilsvarende fra 1804 over arvinger efter hendes mand, C.H.Bredfeldt, så ses det, at Cicilie Kirstine og Frederikke Lovise må være døtre fra Elsebeth Christines første ægteskab i Holsten. Det fremgår af folketællingen 1801, at hun var i sit andet ægteskab. Anthon Frederik Bredtfeldt var død 6. februar 1816, 39 år gammel. Marcus Diderik, der var slagter i Dannemare nær Baadesgaard, døde den 17. december 1817 i Sakskøbing hos Nicolai. "Hollænderi" er mejeri-driften på et større landbrug, som ofte blev bortforpagtet til såkaldte hollændere, der nu faktisk ofte kom fra Holsten. - I Sakskøbing skifteret skulle boets indtægter eller formue gøres op. Og afdødes ejendele blev opregnet og vurderet til 540 Rd. Dertil kom: - En obligation hos Mads Jyde, som afdøde havde arvet efter sin mand: 200 Rd - men obligationen kunne ikke findes. - 2500 Rd, som havde været et indestående i Baadesgaard efter salget i 1804, og som var en del af hendes arv efter hendes mand. Dette indestående var i december 1812 udbetalt til Nicolai. - 1000 Rd, som Nicolai omtrent på samme tid havde modtaget fra Baadsgaards ejer mod, at moderen opgav sin ret til underhold og fraflyttede gården. - 100 Rd som Møller Petersens kone (Marie Elisabeth) havde fået i 1809. Det følgende skifte efter Elsebeth Christine Bredfeldt blev ikke afviklet i fordragelighed. Ganske vist mødte alle de arvinger, der var Danmark, i retten den 15. december 1817, hvor de fordelte noget sølvtøj, som afdøde havde efterladt sig. Herefter skete der ikke noget i et år. I november 1818 mødte sønnen Nicolai i skifteretten med et par regninger. Dels én på 328 Rd for begravelsen af afdøde, og dels én på 800 Rd for moderens underhold i otte år fra 1. november 1809 til 1. november 1817 - altså 100 Rd om året. Fra disse regninger skulle ifølge Nicolai trækkes de beløb, som han havde fået udbetalt på moderens vegne i 1812 - og som han ikke havde indbetalt til boet. Disse 3500 Rd var fra tiden før pengeombytningen i 1813, og de skulle derfor nedskrives til 1817-penge, men derefter ville Nicolai stadig have penge til gode for moderens begravelse og underhold. Alt dette kunne Nicolai jo have fremlagt, da boets formue blev gjort op i skifteretten året før. Det vender vi tilbage til. Så skete der ikke noget i fire år. Nicolai blev i december 1822 indkaldt til møde i skifteretten, hvor han blev foreholdt, at han var pålagt skaffe oplysning om de fraværende arvingers samtykke til hans regning for moderens underhold. Han forklarede, at han havde skrevet til dem, der opholdt sig i andre dele af landet, men ikke fået svar. Skifteretten var "fuldkommen overbevist om at Nicolai Bredtfeldt, som yderst fattig Mand ikke er i stand til at erstatte Boet Noget af det, han i sin Tid har oppebaaret af den Afdøde." Derfor ville med-arvingernes manglende samtykke ikke være dem til nogen nytte. Alligevel fandt skifteretten det passende at få de pågældende øvrigheder til at udbede sig disse arvingers erklæringer, og så "vil Boet derefter, saa hastig mueligt, blive sluttet." I august 1823 holdt skifteretten møde på forlangende af arvingen Mathias Petersen i Næstved, som var kommet tilstede. Han var gift med afdødes datter Marie Elisabeth. Nicolai var også til stede. Mathias Petersen erklærede, at "han aldeles misbilligede Regningen for Moderens Underholdning". Nicolai skulle ikke have 100 Rd om året, men kun 50 Rd, "hvilke han ved oppebaarne Renter for Moderen havde erholdt betalt." - altså havde fået betalt ved de renter, som moderen havde fået (underforstået af sin arv i Baadesgaard). Mathias Petersen måtte således mene, at Nicolai skyldte boet de penge, han på moderens vegne modtog i 1812. - Retten ville afgøre denne tvist. I december 1823 kom så skifterettens afgørelse vedrørende boet efter Elsebeth Christine Bredfeldt, der var død i 1817. Boets formue var hurtig gjort op. Afdødes efterladenskaber var vurderet til 131 Rd, og så var der de 2500 Rd, der havde indestået i Baadesgaard indtil 1812, og de 1000 Rd som afdøde havde fået for at fraflytte Baadesgaard. Disse 3500 Rd fra 1812 blev omskrevet til 875 Rd, som boet havde til gode hos Nicolai. Boets formue udgjorde altså 1006 Rd. Obligationen fra Mads Jyde blev aldrig fundet. Boets udgifter var ligeså hurtig gjort op. Begravelsen havde kostet 326 Rd, som Nicolai havde betalt. Skifteretten skulle afgøre uenigheden om udgiften til afdødes underhold med kost og logi i 8 år fra 1809-1817. Nicolai havde forlangt 100 Rd om året, hvilket adskillige af arvingerne mente var for meget. Skifteretten fandt, at godtgørelsen "efter Tidernes Beskaffenhed" passende kunne fastsættes til 120 Rd, altså i al 960 Rd. Boets samlede udgifter blev altså 1288 Rd. Skifteretten måtte konstatere, at boet var fallit. Nicolai måtte nøjes med afdødes efterladenskaber til 131 Rd som delvis erstatning for udgiften til begravelsen, og han kunne først få dækket sine udgifter til moderens underhold, når skifteomkostningerne var betalt. Skifteretten vurderede imidlertid, at Nicolai var "aldeles fattig", ja, han var "notorisk saa fattig, at han næsten behøver Understøttelse af Fattigvæsenet." Der kunne derfor ikke opkræves skifteomkostninger. Nicolai havde nu 960 Rd til gode, som skifteretten havde ansat for moderens underhold, og heri blev modregnet hans gæld til boet på 875 Rd (de omregnede 3500 Rd). Om hans tilgodehavende rigsdaler står der i skifteprotokollen blot: "det Manglende er uerholdeligt." Der var gået 6 år, siden Elsebeth Christine Bredfeld døde i 1817. Nicolai Bredfeldt havde ydet sin mor kost og logie siden 1809 - og fået betaling herfor. Elsebeth Christine flyttede med Nicolai fra Rødby til Sakskøbing via et ophold på Rørbek Mølle (1812-14). Nicolai fik borgerskab i Sakskøbing i 1816 - og så fortæller skifteprotokollen i 1823 som nævnt, at han nu var yderst fattig. Kort før moderens død var borger og købmand Jens Qvist Lund i Sakskøbing gået fallit, og han forklarede i skifteretten den 4. oktober 1817, at blandt hans kreditorer var købmand N. Bredfeldt, som han skyldte 1600 Rd. Året efter blev Jens Qvist Lunds fallitbo gjort op, og Bredfeldt fik ikke en daler, så det var et betydeligt beløb, han havde mistet. Da det stod klart, gik han til skifteretten med sine regninger for de penge, han havde brugt på moderens begravelse og underhold i otte år. Men som sagt blev der ingen arv efter moderen at få del i, så allerede i 1818 var Nicolai at betragte som en fattig mand. I folketællingen 1834 er Bredfeldt opført som daglejer, og ved sin død i 1845 boede han i fattighuset som "fattiglem" sammen med sin kone Ane Elisabeth Hansen.
Elsebeth blev gift med Christopher Hendrich Bredtfeldt. (Christopher Hendrich Bredtfeldt blev født i 1735 og døde den 12 Jun. 1804 i Græshave Sogn, Lolland..)
|